Jesu Hjerte Kirke på Vesterbro er en såkaldt ”citykirke” og er en af Københavns største katolske kirker. Den er sognekirke for ca. 1300 personer og med sin praktiske placering tæt på hovedbanegården, har den en særlig position i det danske katolske landskab. Det er nemt for folk at komme til og fra arbejde, turister og almindelige sognebørn at kunne tage del i menighedens aktiviteter og Kirkens messer er altid pænt besøgt.
Kirken blev indviet i 1895 og har tidligere fungeret som hovedkirke for Jesuiterordenen i Danmark. I de seneste år har Kirken og menigheden været i en forandringsperiode, da Danmarks sidste Jesuiterpræst, P. Gerhard Sanders, fraflyttede Kirken i 2015 og en totalrenovering af Kirkens tilstødende bygning blev igangsat. Kirken overtages af Franciskanerordenen senere i 2017/først i 2018. I mellemtiden er generalvikar mons. Niels Engelbrecht konstitueret sognepræst samt præsterne Tomislav Cvetko og Tomaz Majcen. Når også den nye elevator er færdigbygget, flytter biskoppen og hans søstre ind på tredje og fjerde sal og dermed forventes overgangsperioden afsluttet.